Forsiden
GUDENÅLØBET 2022 – ENDELIG TILBAGE
Løbsudvalget bag Gudenåløbet 2022 vil gerne sende en stor
tak til alle de BAM medlemmer, øvrige hjælpere og sponsorer, som var stærkt
medvirkende til, at Gudenåløbet 2022 blev en succes.
Årets løb vil blive husket
for, at vi endelig kunne genoptage Gudenåløbet efter 3 års corona pause. Der
skal lyde en stor tak til alle de frivillige, som gav den en ekstra skalle
under løbet. Jeres indsats er stærkt medvirkende til den positive stemning der
er omkring Gudenåløbet.
Vi er glade for de positive tilbagemeldinger vi har fået og
den opbakning vi har omkring Gudenåløbet. Men tiden er også kommet til, at vi får
kigget på det fremtidige set-up for Gudenåløbet.
I 2023 er det igen Grundfos Olympics år og det er aftalt med
Grundfos, at løbene her bliver en del af Gudenåløbet. Ligesom vi håber på, at
vi i 2023 er tilbage med start og mål området på Å-promenaden.
Hvis du som deltager eller hjælper har input til nye tiltag
eller forbedringer i forhold til Gudenåløbet 2022, så vil vi i løbsudvalget
blive rigtig glade og tage alle input med i planlægningen af Gudenåløbet 2023.
ENDNU EN GANG - EN STOR TAK FOR HJÆLPEN TIL ALLE.
På vegne af alle i løbsudvalget
Jan Møller Nielsen
Husk kontingentet!
Det er nu tid at få betalt dit BAM-kontingent
for 2022, som er 300,-
vedtaget på generalforsamlingen.
Beløbet bedes venligst
betalt hurtigst muligt og senest 30. april 2022.
Du skal betale på MobilePay
53714 eller kontooverførsel 7845-0001307504 – husk navn og medlemsnr., som
kan findes på vores hjemmeside under "medlemmer".
Evt. rykkergebyr er 100,-
CPH Marathon 2022 gennemført.
Stort tillykke til Claus, Else Marie, Claus, Caroline, Lars,
Per, Michael og Erik.
Et fint træningsforløb kulminerede søndag 15. maj, hvor
alle 8 gennemførte CPH Marathon 2022 på flotteste og sejeste måde.
Under Eriks kyndige ledelse har marathon holdet trænet siden
starten af året. Oplevelsen ved at gennemføre en marathon er summen af
forberelserne, gennemførelsen af løbet og det sociale ved at have denne fælles
oplevelse. På alle områder har det været i top.
Resultaterne kan findes via
Results Copenhagen Marathon
2022
Endnu engang stort tillykke. Det er en sej indsats I alle
har præsteret.
NY LØBER i BAM - velkommen til
Som ny løber i BAM byder vi dig velkommen i klubben
Vi ønsker du skal få mange gode oplevelser sammen med dit nye løbefælleskab. Se nedenstående folder for yderligere information og du er altid velkommen til at kontakte een fra bestyrelsen eller temposætterne hvis du har spørgsmål.
Endnu engang velkommen i BAM
Temposættere søges!!
Foreninger som BAM fungerer, kun fordi der er nogle, der leverer et stykke frivilligt arbejde for resten af medlemmerne. Nogle gange går det af sig sig selv med finde folk - andre gang ikke og så må man række ud i håb om, at der er nogen, der rækker hånden op!
Der er vi lige nu - to af tempogrupperne mangler akut temposættere - derfor denne efterlysning:
Har du lyst til at være temposætter i gruppe 6.00 eller 6.30
eller måske bare lige vil høre, hvad det indebærer, så kontakt Jan Møller
eller Helle Bach.
Temposætterne udfører en meget vigtig opgave i løbeklubben, og vi
mangler meget jeres hjælp.
Løb sammen - hele vejen!
Som det nok er de fleste bekendt, så faldt en af klubbens
medlemmer om med hjertestop under en træningstur under corona-nedlukningen.
Heldigvis var der tre andre klubmedlemmer med vedkommende på
løbeturen, så der blev tilkaldt hjælp og ydet livreddende førstehjælp, lige som
hjerteløbere kom til med en hjertestarter, før ambulancen nåede frem. Alt endte
godt, men havde vedkommende været alene afsted, så kunne det være endt helt
galt.
Derfor opfordrer bestyrelsen på det kraftigste til, at man altid
får alle med hele vejen hjem i de respektive tempogrupper. Alle har vel hørt
meldingen fra en anden løber om at ”I skal ikke samle mig op – benene er tunge
i dag” eller lignende.
Men det går ikke - man kan aldrig vide, hvornår det går galt.
Så ingen skal løbe alene, når man er afsted med BAM.
Samtidigt opfordrer bestyrelsen til, at man - hvis man har
det halvskidt eller værre - siger det til de andre i gruppen og ikke gemmer på
det.
Bestyrelsen ser på muligheden for at anskaffe armbånd eller lignende
med kontaktoplysninger til de nærmeste og andre relevante oplysninger, hvis
uheldet er ude.
Vi var desuden ved at lægge an til at udbyde
hjertestarterkurser til medlemmerne inden corona-nedlukningen sidste forår, og
det vil vi tage op igen, så snart der bliver mulighed at samles omkring det.
Lad os passe på hinanden!
Bedste løbehilsener
Bestyrelsen
Sponsoraftale med Sportigan
Husk at du som medlem af BAM får rabat hos Sportigan i Viborg, når du køber Fusion løbetøj. Læs mere om aftalen her.
Der er sendt et nyhedsbrev ud til alle medlemmerne med oplysninger om, hvordan man kan logge på Sportigan-Viborgs webshop for BAM-medlemmerne.
Så print ud og hæng op.
Webshoppen kan du finde
her