Den nye røde klubdragt blev serveret sammen med Gløgg og Æbleskiver til juleafslutningen d. 16. dec.
Så er der åbnet op for at se den nye klubdragt samt at bestille hele eller dele af sortimentet hos SPORTIGAN.
Hvorfor nu denne nye klubdragt og så i rød?
Mange har allerede sagt, at det er en frisk flot ny farve og hilser den røde kulør velkommen! - Andre har spurgt om det nu var nødvendigt at skifte, hvor det enkle svar er at den nuværende klubdragt har været gældende i de seneste 4 år, de to foregående år blev der endda eksperimenteret lidt med forskellige andre blå farver, så nu er det tid til fornyelse.
Vi håber alle er med på denne fornyelse, så BAM - ikke mindst når vi løber rundt på Bjerringbro's veje og stier og deltager i andre klubbers motionsløb - kan blive synlig på en fornyet og frisk måde. - Og den røde farve udtrykker naturligvis både fart, glæde og aktivitet, hvilket vel ikke kan passe bedre for BAM!!??
Lidt om tilbuddet
Sanne og Lars hos Sportigan i Bjerringbro har sammensat et rigtig godt tilbud med forskellige slags løbe-beklædning, hvor der - udover t-shirt og jakke - indgår forskellige tights, veste mv. samt en særlig nedsat H2O Softshell-jakke. - Se vedlagte bestillingsliste, som angiver hele sortimentet, bestående af
Race Jacket
Race T-shirt
Race Singlet
Lange tights
3/4 tights
Korte tights
Shorts (kun herrer)
Vinter tights
Refleksveste
LS Tee
Tech Vest
H2O Softshell jakke
Sammen med løbetøjet er der mulighed for at købe løbesko, som ekstraordinært er nedsat med 20% (kun på ikke-nedsatte priser). Dette tilbud gælder kun i forbindelse med køb af enten løbe t-shirt eller -jakke.
Sportigan's logo vil som hidtil være anbragt på forsiden, hvor BAM-logoet vil blive placeret på modsatte side. - Ryggen af t-shirts og løbejakker bliver påsat ét blandt 3 andre sponsorers logoer. Vi forventer det bliver de samme firmaer som hidtil: SuperBrugsen, Mammen Ost og Nordea, som vi skal lægge ryg til!!
Der er allerede nu mulighed for at bestille tøjet hos Sportigan (brug bestillingslisten), som hurtigst muligt vil samle den første stak af bestillinger og får dem sendt af sted til New Line, så vi kan forvente at få tøjet i måske allerede den første uge af januar.
Der vil i forbindelse med BAMs Informationsaften d. 12. januar igen blive mulighed for at bestille den nye klubdragt, hvorfor tilbudet i denne omgang forventes at løbe til senest 20. januar.
Der vil løbende blive informeret om hvornår tøjet vil kunne afhentes i Sportigan-butikken her på hjemmesiden!
Mvh/
BAM-Bestyrelsen
Opdateret 20.12.2009/Jørn
Mandage kl. 17.30 Onsdage kl. 18.00 (Bjerringbro Løber) Lørdage kl. 10.00 Dog ikke på helligdage